Reklame*
  • shows-las-vegas

Events i Las Vegas

Der er nærmest ikke grænser for, hvad du kan foretage dig, når du befinder dig i Las Vegas. Byen byder på oplevelser ud over det sædvanlige.

Production shows

I Las Vegas afholdes mange såkaldte production shows, som spænder over alt lige fra fantastiske musicals, tryllebindende shows og Cirque du Soleils artistshows.

Tribute Shows

Hvis du ikke er helt tilfreds med, hvilke kunstnere der optræder, mens du er i Las Vegas, kan du altid tage til et af de mange populære Tribute Shows.

Shows og events

Der er nærmest ikke grænser for, hvad du kan foretage dig, når du befinder dig i Las Vegas. Byen byder på oplevelser ud over det sædvanlige, og det gælder for alt lige fra de mange fantastisk underholdende shows til rækken af overdådige buffeter. Las Vegas sover aldrig, så du har altid muligheden for at opleve noget, du ellers aldrig ville opleve. Hvilke events, der er i kalenderen, skifter hele tiden, men her får du fire bud på, hvad du ikke må glip af, når du befinder dig i syndens by!

1. Production shows

I Las Vegas afholdes mange såkaldte production shows, som spænder over alt lige fra fantastiske musicals, tryllebindende shows og Cirque du Soleils artistshows. Fælles for disse shows er, at der er gjort ekstra ud af opsætningen og kostumerne for at give dig den mest fantastiske oplevelse.

Cirque du Soleil er en teatergruppe, som har gjort akrobatik, sang og dans til deres varemærke. Der er ingen tale i nogen af deres shows, hvorfor handlingen kan forstås af folk i alle aldre verden over. Hvilke shows du kan opleve med Cirque du Soleil afhænger af, hvornår du besøger byen, men gruppens shows tæller blandt andet Michael Jackson, Zumanity, Mystérie og mange flere.

Hvis du ikke er til de stort opsatte shows, så kan du også tage et kig på byens helt egen musical Vegas! The show – et show der hylder byen og dens historie. Musicalen spiller på Planet Hollywood. Du kan også opleve Jersey Boys på Paris, hvis du ikke føler for at skulle se en musical om Las Vegas.

2. Verdensstjerner giver koncert på hotellerne

Der er snart ikke den verdensberømte kunstner, der ikke har sat sine ben i Las Vegas for at give en fantastisk koncertoplevelse til de mange besøgende. Det varierer, hvor på The Strip koncerterne helt præcist finder sted, men som oftest er det på ét af de mange hoteller, og Caesars Palace er et af dem, der igennem årene har været vært for nogle af de allerstørste navne. Så kunne du tænke dig at opleve Celine Dion, Elton John eller Rod Stewart live? Så bør du holde øje med hotellets eventkalender. De fleste koncerter kører over en periode på et halvt år eller mere, så der bør være rig mulighed for at opleve din yndlingskunstner. Faktisk indgår stjernerne aftaler med Caesars Palace, der strækker sig over flere år, hvilket betyder, at du allerede nu har mulighed for at se, hvem der spiller langt ude i fremtiden.

Udover Caesars Palaca er det også værd at holde øje med steder som Mandalay Bay og Flamingo’s showroom. Her bliver der ligeledes fløjet stjerner ind fra hele verden, der giver dig muligheden for at få en koncertoplevelse langt ud over det sædvanlige.

3. Tribute Shows

Hvis du ikke er helt tilfreds med, hvilke kunstnere der optræder, mens du er i Las Vegas, kan du altid tage til et af de mange populære Tribute Shows. Her hyldes nogle af musikkens største kunstnere. Der er altså opsat hele shows blot for at hylde eksempelvis Bee Ges, Michael Jackson og Beatles. Det er næsten som at rejse i en tidsmaskine tilbage til dengang, de stadig levede!

4. Erotiske shows

Det er ikke rigtigt til at komme udenom erotiske shows, når man siger Las Vegas – det kaldes jo ikke syndens by for ingenting. På et af de mange casinoer kan du opleve et af disse shows. Det foregår dog som regel først efter kl. 21 af hensyn til børnefamilier.
Blandt mange andre shows kan du opleve Chippendales, Burlesque og Pin Up. Også Cirque de Soleil har sit eget erotiske show: Zumanity på New York-New York. Langt de fleste shows er tilknyttet et bestemt hotel, blandt andet er det populære Chippendales at opleve på Rio. Her giver de veltrænede mænd hver dag shows i deres bare overkroppe frem til jublende kvinder fra hele verden.

Køb billetterne i god tid

Hvis du sidder med et par flybilletter til Las Vegas på hånden og med sikkerhed ved, at du vil ind og opleve et af mange fantastiske shows, så er det en god idé allerede nu at begynde at se dig om efter billetter. Syndens by besøges hvert år af millioner af turister fra hele verden, og koncerter, shows og andre events bliver derfor hurtigt udsolgt. Det ville være så ærgerligt at gå glip af en unik oplevelse, blot fordi du vil spare lidt penge eller vente med at købe, til du er i byen.

På Vegas.com kan du købe billetter til koncerter, musicals og andre events online. Når du har købt billetten, printer du selv en voucher ud. Denne afleverer du, når du ankommer til Las Vegas, og på den måde får du dine billetter. Det er ikke muligt at få sendt billetterne til Danmark, men de fleste synes også, det er rart ikke at skulle have billetterne med i bagagen og passe på dem på rejsen, men at du i stedet blot kan få dem afleveret, når du ankommer.
Når du har købt billetterne online, kan de ikke refunderes uanset årsag. Du skal afhente billetterne i receptionen på det sted, hvor showet foregår. De kan først hentes på den pågældende dag, hvor showet foregår, og de skal være hentet senest en time, før showet begynder.

Hvis du alligevel ikke køber billetterne før afrejse, er der dog også mulighed for at se, hvilke shows der endnu ikke udsolgt, når du ankommer og således købe dem i byen. Dog skal du ikke regne med at få billetter til nogle af de største begivenheder på denne måde.
Gennem udbyderen Tix 4 Tonight kan du flere steder langs The Strip og på nogle af hotellerne købe billetter. Her finder du de billetter, som er i overskud til den kommende aftens shows. Tix for Tonight åbner typisk kl. 9.30, og det er en god idé at satse på at være der nogenlunde ved åbningstid, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at få fingrene i nogen. Billetterne bliver nemlig hurtigt bliver udsolgt, i og med du kun kan købe billetter til den pågældende aftens shows. Hvis du satser på at skulle til et show i weekenden, er det dog langt sværere at få billetter, end hvis du satser på en hverdagsaften. Dog skal det nævnes, at nogle shows ikke kører i hverdagene.