Reklame*
  • vejr-las-vegas

Vejret i Las Vegas

Las Vegas ligger midt i Nevadas ørken, og det kan uden tvivl mærkes på temperaturerne. Du kan godt regne med at skulle finde shorts og t-shirt frem fra garderoben.

Byen i ørkenen

Las Vegas ligger midt i Nevadas ørken, og det kan uden tvivl mærkes på temperaturerne.

Varme sommernætter

Antallet af solskinstimer varierer, ligesom temperaturerne gør det. Der er klart flest solskinstimer i sommermånederne, mens der er færre i vintermånederne.

Vejret

Selvom den største del af de besøgende i Las Vegas bruger de fleste timer af deres vågne timer indendørs på at gamble, spise, feste og drikke cocktails på de mange eksklusive hoteller, så er det altid rart at have en fornemmelse af, hvordan vejret er, der hvor man skal bruge sin ferie – særligt hvis du tænker på at tage på udflugt til nogle af de mange fascinerende attraktioner i nærheden af syndens by.

Byen i ørkenen

Las Vegas ligger midt i Nevadas ørken, og det kan uden tvivl mærkes på temperaturerne. Helt overordnet kan du godt regne med at skulle finde shorts og t-shirt frem fra garderoben, stort set ligegyldigt hvornår på året du rejser – dog med undtagelse af vintermånederne, som temperaturmæssigt minder om en god efterårsdag herhjemme. Klimaet er subtropisk ørkenklima, hvilket vil sige, at somrene er meget varme, vintrene lune, og at det kun regner få gange om året. Ligesom i Danmark er december, januar og februar således de koldeste måneder, mens juni, juli og august er de varmeste. Dog bliver det aldrig så koldt som i Danmark, og på de varmeste dage kommer temperaturerne da også op over 40 grader.
Som nævnt regner det ganske lidt i Las Vegas. I gennemsnit falder der 92 mm nedbør pr. år sammenlignet med Danmark, hvor der i gennemsnit falder 712 mm nedbør årligt.

Selvom det kan være vanskeligt at sige noget helt nøjagtigt om vejret, er det dog langt mere stabilt i Las Vegas, end vi oplever det i Danmark. Derfor får du her en oversigt over de gennemsnitlige klimatal. Dem kan du bruge i dine overvejelser omkring, hvornår på året du gerne vil afsted.

MånedMaksimum temperaturMinimum temperaturSolskinstimerNedbørsdage
Januar14284
Februar18594
Marts217105
April2511123
Maj3116133
Juni3821132
Juli4125133
August3924124
September3519113
Oktober2813103
November20783
December14284

Varme sommernætter

For at sammenligne med vejret herhjemme kan vi ud fra en lignende tabel over det danske vejr eksempelvis se, at der i Danmark i januar er en maksimum temperatur på 2 grader, i april er den på 10 grader, og i juli-august – årets varmeste måneder er den på 21 grader. Dog er temperaturerne i de pågældende måneder ofte højere, da tallene i tabellen blot viser gennemsnittet. Du skal derfor være opmærksom på, at temperaturerne sagtens kan komme op over de 41 grader, som tabellen anviser i juli – ligesom de selvfølgelig også kan være under.

Det er værd at nævne, at minimumtemperaturen er den temperatur, der er om natten og ikke i dagtimerne. I vintermånederne bliver det således rimelig koldt om natten, mens det i sommermånederne vil føles som en varm sommerdag herhjemme, selvom uret siger 03.00.
Du behøver dog ikke frygte for at skulle ligge badet i sved om natten om sommeren – Las Vegas’ hoteller er nogle af de bedste verden over, så aircondition systemerne fungerer ligesom alt andet upåklageligt.

Antallet af solskinstimer varierer, ligesom temperaturerne gør det. Der er klart flest solskinstimer i sommermånederne, mens der er færre i vintermånederne. Generelt er vejret bedst i de måneder, hvor der er mange solskinstimer, og hvor nedbørsdagene er få. Nedbør regnes ud fra det gennemsnitlige antal af dage i en måned, hvor der falder minimum 0,3 mm nedbør.

Lad ikke vejrudsigterne styre, hvornår du rejser

Hvis du ikke tager til Nevada for at se Grand Canyon, Red Rock og de andre naturfænomener, men udelukkende har i sinde at bruge din tid på at opholde dig på hotellerne og lade dig underholde af de mange aktiviteter, så vil vi råde dig til ikke at forholde dig særligt til vejret. Stort set alt, hvad man foretager sig i Las Vegas, foregår indendørs, hvorfor det alligevel for de fleste får en mindre betydelig rolle, hvor mange grader det er, om det regner en smule og så videre.